EnglishDTU.dkIndeksKontaktTelefonbog
/upload/sites/design-forskerskole/cipulogo uden institutionslogoer4 78px.jpg

Forskeruddannelsens kursusprogram

Det her skitserede program blev udarbejdet i 2008 for at sikre dækning af nogle af uddannelsens basale emner.

 

Kurserne kan følges af alle inden for den samlede pulje af forskerkurser ved universiteterne. Det antages at de PhD studerende tilknyttet forskeruddannelsen i Design og Innovation vil være nødt til at kombinere kurser udbudt inden for dette program med kurser fra andre fagmiljøer, som understøtter elementer i deres PhD forløb. Design og Innovation kurser kan også følges af studerende fra andre PhD programmer og uddannelser.

 

Kurserne er følgende:

  • Forskningsgenstande og -metoder inden for design og innovation 
    7½ ECTS. Dette kursus bygger videre på erfaringer fra bl.a. den Europæisk sommerskole, der har været gennemført en del år og har bidraget til at løfte kvaliteten af PhD projekter og deres forskningsmæssige grundlag. Kurset vil blive udbudt hvert år og vil forløbe over tre koncentrerede perioder af 2 dages varighed typisk i starten af oktober, november og december. Mellem perioderne er der tid til forberedelse og deltagerne udarbejder mindre opgaver med udgangspunkt i eget PhD-projekt. Ansvaret for kurset ligger hos Ulrik Jørgensen og Saeema Ahmed på DTU.

  • Sommerskole i organisering af deltagelse i brugerdrevet innovation
    5 ECTS. Planlægges afholdt i løbet af sommerperioder, antageligvis med et lidt forskelligt indhold fra år til år. Hovedansvaret ligger hos Ben Matthews og Jacob Buur, SDU.
  • Socio-tekniske teoridannelser og analysemetoder
    5 ECTS. Kurset udbydes i et samarbejde mellem DTU og AAU. Det afholdes over 2 perioder typisk placeret i forårssemestret. Det forventes afholdt hvert år. Hovedansvaret ligger hos Yutaka Yoshinaka med støtte fra Arne Remmen.
  • Innovative processer og deres iscenesættelse
    5 ECTS. Kurset udbydes i et samarbejde mellem AAU og DTU. Kurset forløber over 2 perioder typiske placeret i efterårssemestret. Kurset forventes afholdt hvert år. Hovedansvaret ligger hos Christian Clausen og Frank Gertsen.
  • Teknologiske fremsyn
    5 ECTS. Kurset afholdes typisk i september måned og tilstræbes udbudt hvert år. Hovedansvaret ligger hos Per Dannemand.
  • Design antropologi  
    7,5 ECTS. Kurset utbydes i et samarbejde mellem SDU og  Aberdeen Universitet, UK. Kurset forløber over 2 perioder og forventes typisk udbudt i forårssemestret. Hovedansvaret ligger hos Wendy Gunn i et samarbejde med Tim Ingold and James Leach. 

Det tilstræbes at kurserne bliver afholdt med deltagelse af en udenlandsk gæstelærer (helt eller delvist støttet af en bevilling fra FIST til forskeruddannelsen) og med et forventet antal deltagere på 10-15 PhD studerende fra forskeruddannelsen i Design og Innovation. Hertil vil komme en række gæste-studerende fra andre forskerprogrammer og -skoler. Kurserne vil blive afholdt på  engelsk (eller dansk hvis alle er dansktalende) og vil i en række tilfælde også blive udbudt til studerende fra de nordiske lande og evt. andre udenlandske universiteter, som vi samarbejder med.

Sidst opdateret af  27.01.2010
Top