EnglishDTU.dkIndeksKontaktTelefonbog
/upload/sites/design-forskerskole/cipulogo uden institutionslogoer4 78px.jpg

Vedtægter

VEDTÆGTER for

Det tværinstitutionelle forskeruddannelsesprogram i

Design og Innovation

med hjemsted på

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

 

§ 1.   GENERELLE BESTEMMELSER

 

Stk. 1: Navn og oprettelse

Forskerskolens navn er på dansk 'Design og Innovation' og på engelsk 'Design and Innovation' med den fælles forkortelse 'D&I'.

 

Forskerskolen er oprettet den 1. april 2005.

 

Stk. 2: Medvirkende institutioner og placering

Forskerskolen er et samarbejde mellem forskningsmiljøer ved syv universitetsinstitutter og en sektorforskningsinstitution inden for et fagligt område, hvor hvert af disse miljøer er små i en international sammenhæng, men samtidig er knyttet til hver deres institution med særlige opgaver inden for både undervisning og forskning. Et tæt samarbejde om en forskerskole skal derfor udbygge det allerede eksisterende forskningsmæssige samarbejde og bidrage til det internationale forskningsmiljø på området. Forskerskolen skal ud over at sikre et større miljø fagligt for de ph.d. studerende, udbygge det faglige netværk med et tættere organisatorisk samarbejde, understøtte internationale kontakter og støtte denne udvikling med midler til fælles aktiviteter.

 

De medvirkende institutioner er:

  • Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion (MEK), Danmarks Tekniske Universitet (DTU),
  • Institut for Produktion og Ledelse (IPL), Danmarks Tekniske Universitet,
  • Mads Clausen Instituttet (MCI), Syddansk Universitet (SDU),
  • Center for Industriel Produktion (CIP), Aalborg Universitet (AAU),
  • Institut for Arkitektur og Design (AoD), Aalborg Universitet,
  • Institut for Samfundsudvikling og Planlægning (ISP), Aalborg Universitet, samt
  • Afdelingen for Systemanalyse (SYS), Forskningscenter Risø (Risø).

Forskerskolen har hjemsted på institutterne MEK og IPL på DTU. Ved etablering af Center for Innovation i Produktudvikling (CIPU) er det tanken at forskerskolen skal overføres til dette center.

 

Stk. 3: Fagligt indhold og målsætning

Forskerskolen etableres inden for det tværfaglige forskningsområde: ’design & innovation’. Fokus for skolens virke er at styrke forskeruddannelsen ved den række af danske forskningsmiljøer, der forsker i brugerorienteret og værdiskabende design af produkter, systemer og processer kombineret med studiet af innovative processer i forbindelse med udvikling, industriel anvendelse og implementering af teknologi i samfundet.

 

Skolen har sine faglige tyngdepunkter i teknologisk orienteret syntesearbejde kombineret med samfundsmæssig teknologianalyse. Syntesen omfatter de tekniske og sociale elementer, der er forudsætningen for innovativt design, der kombinerer teknologi og funktion med brugbarhed, funktion og formgivning. Den samfundsmæssige teknologianalyse omfatter studiet at fremtidige teknologiske muligheder, inddragelse af brugerperspektiver i designprocessen samt forståelse af de symbolske og kulturelle aspekter af teknologisk udvikling.

 

Forskerskolens tværfaglige dimension karakteriseres ved samspillet mellem følgende faglige tilgange og perspektiver:

  • en teknisk og synteseorienteret tilgang med tyngdepunkt i udvikling og konstruktion af produkter, systemer og service baseret på egenskabstilordning og integration af hensyn til produktion, brug og produktlivsløb,
  • en aktionsorienteret og antropologisk forskningstilgang med vægten på studiet af artefakter kulturelle betydning, anvendelse og symbolske inkorporering i hverdagen,
  • en organisatorisk tilgang med vægt på innovationsledelse, organisatoriske konstitueringsprocesser og iscenesættelse,
  • en aktionsforskningsbaseret tilgang med vægt på deltagelse og multiperspektiviske studier af innovative processer i industrien
  • en teknologisociologisk tilgang med tyngdepunkt i videnskabs- og teknologistudier og herunder aktør-netværks teori,
  • en innovationsøkonomisk tilgang med vægt på konstruktion og udvikling af teknologier og markeder, samt 
  • en systemudviklingstilgang med vægt på brugsprocesser, interaktion og brugermedvirken.

Forskerskolens hovedaktiviteter vil være koordinering af ph.d. uddannelsen ved de involverede institutioner, udbud og gennemførelse af forskerkurser, gennemførelse af faglige arrangementer med gæster fra udlandet samt højnelse af den forskningsmæssige kvalitet inden for skolens faglige område.

 

§ 2.   FORSKERSKOLENS ORGANISATION OG LEDELSE

 

Stk. 1: Forskerskolelederen

Forskerskolen vil i startfasen blive ledet af professor, ph.d. Mogens Myrup Andreasen fra Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion på DTU. Godt to år efter forskerskolens etablering forventes ledelsen at overgå til docent, ph.d. Ulrik Jørgensen fra Institut for Produktion og Ledelse på DTU, som vil forestå ledelsen af forskerskolen de følgende godt to år frem til år 2010.

Forskerskolelederen har det overordnede ansvar for forskerskolens drift og udvikling, herunder administrationen af forskerskolens budget. Forskerskolelederen er formand for forskerskolens ledelsesgruppe, der bistår forskerskolelederen i dennes arbejde.

Udpegning af en kommende leder af forskerskolen sker efter indstilling fra koordineringsgruppen, der repræsenterer alle de involverede institutioner. Forskerskolelederen skal være en ansat VIP ved et af de involverede institutter (mindst på lektorniveau) med faglig tyngde og en omfattende erfaring med vejledning af ph.d.-studerende og undervisning på ph.d. niveau. Så længe forskerskolen har hjemsted ved DTU skal DTU’s forskningsdekan foretage den endelige godkendelse af forskerskolens leder ud fra den indstilling, som foreligger fra de institutioner, der deltager i forskerskolen. Skolens hjemsted kan ved skift af forskerskolens leder blive taget op til fornyet overvejelse.

 

Stk. 2: Forskerskolelederens kompetence og opgaver

Forskerskolelederen har det overordnede ansvar for forskerskolens drift og udvikling samt budgetadministration, herunder udarbejdelse af budget. Lederen varetager forhandlinger og repræsentation af forskerskolen og tegner forskerskolen udadtil. Det er ligeledes forskerskolelederens opgave at sikre en fortsat profilering og udvikling af forskerskolen i samarbejde med forskerskolens ledelse og koordineringsgruppe.

 

Det påhviler forskerskolelederen at udarbejde en årsrapport, der sendes til DTU’s forskningsdekan, de involverede institutioner og til Koordineringsudvalget for Forskningen.

Det påhviler desuden forskerskolelederen at føre tilsyn med kvaliteten af forskerskolens egne ph.d.-kurser, samt at føre et overordnet tilsyn med at ph.d. studierne inden for forskerskolens område forløber tilfredsstillende.

 

Stk. 3: Forskerskolens ledelsesgruppe

Forskerskolens ledelse udgøres ud over forskerskolelederen, der er født formand for ledelsen, af gruppen af nøglevejledere. Desuden medvirker to af forskerskolens ph.d.-studerende i ledelsen.

 

Forskerskoleledelsen skal bistå forskerskolelederen med planlægning af såvel den løbende drift som de faglige aktiviteter, udvikling og kvalitetssikring af forskerskolen. Herunder: profilering og udvikling af forskerskolen, opslag af stipendier samt nedsættelse af bedømmelsesudvalg, udførelse af kvalitetskontrol med ph.d. studierne, samt etablering og kvalitetskontrol af forskerskolens egne ph.d. kurser.

 

Stk. 4: Nøglevejledere ved forskerskolen

Som nøglevejledere ved forskerskolen er aktuelt tilknyttet:

  • Lektor, ph.d. Niels Henrik Mortensen, Institut for Mekanik, Energi og Konstruktion, DTU,
  • Docent, ph.d. Ulrik Jørgensen, Institut for Produktion og Ledelse, DTU,
  • Professor, ph.d. Jacob Buur, Mads Clausen Instituttet, SDU,
  • Lektor, ph.d. Nicola Morelli, Institut for Arkitektur og Design, AAU, og
  • Professor, ph.d. Frank Geertsen, Center for Industriel Produktion, AAU.

Udskiftning af en nøglevejleder, som ikke ønsker at fortsætte eller som ikke er i stand til at varetage sine opgaver, sker ved beslutning i forskerskolens ledelse efter høring af den tilknyttede koordinationsgruppe.

 

Stk. 5: Koordineringen af de deltagende institutionsmiljøer

For at sikre koordinering mellem de deltagende institutioner og deres aktiviteter inden for forskeruddannelsen supplerer forskerskolens ledelse sig i en koordinationsgruppe med repræsentanter for de institutioner, der ikke allerede er repræsenteret gennem en nøglevejleder.

 

Disse personer er ved forskerskolens etablering:

  • Professor, ph.d. Arne Remmen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, AAU, og
  • Programleder, ph.d. Per Dannemand Andersen, Afdelingen for Systemanalyse, Risø.

Stk. 6: Bevillingsbærende institutter

Forskerskolen er i første fase knyttet til de to værtsinstitutter MEK og IPL på DTU, med det daglige økonomiske ansvar placeret på IPL.

 

Det er tanken, at forskerskolen skal have det kommende Center for Innovation i Produktudvikling (CIPU) som vært når dette formelt er etableret.

 

Behandling af ansøgninger om stipendier og den afsluttende bedømmelse af afhandlinger og ph.d. forløb sker på de enkelte institutioner hvor den pågældende ph.d. studium er tilknyttet. For Risø’s vedkommende gennemføres den faglige godkendelse, vejledning og bedømmelse i et samarbejde med en institution, der kan tildele ph.d. grader.

 

Den tid, som forskerskolens leder, nøglevejledere og koordinationsgruppens medlemmer benytter til arbejdet med forskerskolen stilles til rådighed af de respektive deltagende institutioner for så vidt, der ikke foreligger ekstern støtte til frikøb.

 

De øvrige administrative omkostninger og andre omkostninger til fælles aktiviteter dækkes af de deltagende institutioner ud fra et budget, som sammen med en fordelingsnøgle aftales i koordinationsgruppen. Udgifterne til forskerkurser og andre faglige aktiviteter dækkes typisk af den eller de institutioner, der er ansvarlig for den pågældende aktivitet evt. med støtte fra eksterne midler bevilliget til forskerskolen. Eksterne midler bevilliget til forskerskolens kursusaktiviteter fordeles i overensstemmelse med budgettet til de initiativtagende og kursusansvarlige institutioner, hvis ikke andet aftales i ledelsesgruppen.

 

§ 3.  SAMFINANSIEREDE STIPENDIER

Når stipendier er samfinansierede mellem industri og forskningsinstitutioner, udarbejdes der med den indskrivende institution en samarbejdsaftale, som tager stilling til immaterielle rettigheder efter retningslinier aftalt med institutionen. Rettigheder til kommerciel udnyttelse af forskningsresultater opstået i projektet, som kan patenteres eller brugsmodelbeskyttes, følger lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, lov. nr. 347 af 2. juni 1999 med senere ændringer (Opfinderloven). Ophavsretten til EDB programmer tilkommer arbejdsgiveren og følger ophavsretslovens § 57.

 

§ 4.  EVALUERING AF FORSKERSKOLENS VIRKSOMHED

Forskerskolen iværksættes for en første periode frem til juni 2010. En videreførelse skal være aftalt senest med udgangen af 2009 baseret på en samlet evalueringen af forskerskolens virke.

 

En evaluering af forskerskolens virke iværksættes fra sommeren 2009. Evaluatorerne udpeges så de er uafhængige af de gennemførte forskeruddannelsesforløb og med deltagelse af internationalt anerkendte forskere. Evaluatorerne skal indstilles af forskerskolens koordineringsudvalg og skal endeligt godkendes af DTU’s forskningsdekan.

Såfremt forskerskolen måtte blive afviklet inden udløbet af den anførte første periode overgår ansvaret for de igangværende stipendiater til den institution, hvor de er indskrevet. Det samme gør sig gældende for stipendier, der ikke måtte være afsluttet ved forskerskolens ophør.

 

§ 5.  VEDTÆGTSÆNDRINGER

Vedtægtsændringer forelægges til godkendelse blandt de deltagende institutioner ved deres repræsentation i koordineringsudvalget. Vedtægtsændringer træder i kraft efter endelig godkendelse af DTU´s ledelse ved Forskningsdekanen så længe forskerskolen har DTU som hjemsted.

 

§ 6.  IKRAFTTRÆDEN OG GODKENDELSE

Forskerskolens vedtægt træder i kraft efter den endelige godkendelse af de involverede institutioner ved deres deltagere i forskerskolens ledelse hhv. koordineringsudvalg, de to værtsinstitutter på DTU og DTU’s forskningsdekan, som angivet ved efterfølgende underskrifter.

 

Leo Alting (IPL, DTU)

Preben Terndrup Pedersen (MEK, DTU)

Kristian Stubkjær (Forskningsdekan, DTU)

Mogens Myrup Andreassen (MEK, DTU)

Ulrik Jørgensen (IPL, DTU)

Jacob Buur (MCI, SDU)

Arne Remmen (ISP, AAU)

Nicola Morelli (AoD, AAU)

Frank Gertsen (CIP, AAU)

Hans Larsen (SYS, Risø)

Sidst opdateret af  14.04.2010
Top